mandag den 23. februar 2015

Biotopen 2015


Natur og sociale færdigheder.

En dag hvor formiddagen var fuld af sne og fem timer senere var sneen væk.( Naturfænomener)

Jeg havde valgt at tage dagplejebørnene en tur i parken, hvor min biotop ligger.
Mit mål udover at få nye billeder til biotopen var at give børnene en sanseoplevelse.
Sneen var modsat sidst vi legede i den god til at lave snebolde af.
Børnene prøvede at kaste snebolde i vandet, de smagte på den kolde sne.
Fandt ud af at sneen i dag var rigtig glat.

En natur oplevelse kan rumme et kompliceret mønster af forskellige forforståelser, iagtagelser og handlinger. Vi træder i samspil med naturen og hinanden i processer, der involverer krop, følelser,forestillinger, associationer, leg ´, håndværk, eksperimenter, refleksioner, fantasi, kreativitet, æstetik, kommunikation, empati, kulturhistorie, relationer og fællesskab. (Edslev, Lasse s. 76)







Målet for en sådan tur at udvikle meningsfulde relationer til miljøet. Lasse Edslev skriver at jo flere gange det lykkes at skave en sådan relation, jo bedre udvikles barnets grundlæggende tillid til livet og egne evner. (Edslev, Lasse s. 76)



Her får børnene også en fornemmelse af tyngdekraften, den er så let at det er svært at kaste den ret langt. Vi prøvede bagefter med en sten som sagtens kunne kastes langt.



Sluttelig en tur på legepladsen som også var meget glat og anderledes at lege på end uden sne.
En tur på legepladsen i dette vejr, udfordret også børnene motorisk.















Snobrød på bål


Snobrød på bål

Jeg har valgt at lave snobrød med min familie, vi valgte at lave bål hen mod aften  
da det gav den hyggeligste stemning, da vi brugte haven. Jeg startede ned at lave et bål af lidt optændingsbrænde og nogle  
tørrede stykker træ.

Hvis jeg skulle planlægge det med et pædagogisk afsæt, vil jeg nok vælge børn i SFO alderen. Jeg har lavet bål med de små dagplejebørn, de synes det sjovt, men kan ikke være så aktive ind i det som de større børn vil kunne. Større børn vil kunne lære at tænde et bål, hvad betyder det om træet er nyt eller gammel , vådt eller tørt. Det at lære om ild høre til det basale friluftsliv.  I denne opgave har jeg valgt at lave snobrød, der er lidt at en klassiker i i arbejdet med bål. Jeg ville også kunne inspirere børnene til at lave , f.eks gryderetter, suppe, popkorn pandekager . eller andet bagværk

Når vi taler om at bruge uderummet kunne de pædagogiske mål ud over selve aktiviteten også være

- at give øget adgang til lys og frisk luft
- at stimulere sansning og fysisk aktivitet
- at at inspirere til leg og iagttagelse, kreativ udfoldelse og praktisk håndværk.
- at skabe rammer for udvikling af sociale relationer og fællesskaber.'
- at tilgodese individuelle behov for personlig autonomi.
- at at øge udbudet af aktiviteter og naturfagsundervisning.
- at finde meningsfulde arbejdsopgaver, der kan involvere forældrekredsen.
(Edslev, Lasse 2012)

Hvad er forskellen på friluftsliv og udeleg. I bogen Natur og miljø af Lasse Edslev, definere han ude legen som friluftaktiviteter, og at friluftsliv er mere hvis man lever i, af eller med naturen. Det at man opholder sig i naturen på vilkår, som vejr, vind og naturens rytmer definere. En overlevelsestur hvor man lever af f.eks bålmad er friluftsliv, hvorimod en kælketur, skatteløb eller en gåtur i den lokale park må kaldes friluftaktiviteter. (edslev, Lasse s. 189) 





Da bålet var tændt, skulle snobrødsdejen forberedes.

Jeg lavede en dej af:

25 g gær
3 dl vand
1 tsk salt 
500 g mel
Et skvat olie 
Det hele æltes sammen, og stod en lille halv time til bålet var klar.







Jeg rullede dejen ud i lange pølser og snoede dem om en snobrødspind.

Så var de klar til at komme over bålet .


Det er vigtigt at holde øje hele tiden da de ellers bliver brændte.








Strandtur



En tur ved stranden.
Mit mål med turen var at give børnene en anden oplevelse end den de får om sommeren når solen skinner og det er badevejr.
Idag var det vinter og stranden næsten mennesketom. Vi så en som skulle dykke og enkelte andre som bare ville nyde naturen.
Vi ledte efter lidt store sten som vi  tog med hjem for at lave noget kreativt med dem. Vi samlede små sten, og prøvede at slå smut med dem.

Uderummets sociale muligheder.

Udeliv kan styrke børns sociale færdigheder.
Gennem fysisk udfoldelse eller stille væren er det muligt at genoprette indre fysiologiske og følelsesmæssige balancer og fremdrage personlige ressourcer.
Man kan styrke barnets personlige integritet og autonomi. Det at have et stor og åben bevægelsesrum giver mulighed for at udfordre sig selv, ikke at blive vurderet hele tiden. Man kan afprøve og opleve mangfoldige sider af sig selv. Evnen til at motivere børnene til selv træffe nogle valg kan også udvikles. Naturens mangfoldighed og mange udfoldelsesmuligheder giver barnet noget at forundres over, noget vi kan opleve sammen og udrette i fællesskab, dette kan være med til at udvikle sociale relationer og fællesskaber. Når man vælger et naturaktivitet væk fra institutionen, giver man også børnene mulighed for at komme ud af faste roller og åbner mulighed for større ligeværdighed deltagerene imellem - både børn og voksne. ( Edslev, Lasse, s. 77-78)




En oplevelse af at sten ikke bare er sten , der er store sten, små sten, hvide sten, farvede sten , nogle er skarpe, andre er bløde og runde og nogle er der hul i..


Man skal lære at kaste med en stor kraft hvis stenen skal komme ud i vandet og sige PLOP. Tyngedekraften er forunderlig.





Flotte sten, nu må kreativiteten bestemme hvad der så skal ske med dem.









lørdag den 21. februar 2015

Biotopen

Lige en årstids status på biotopen i januar.

Biotopen er stadig vinterklædt


Der er is på vandet og man kan se enkelte fugle og nok en kat har krydset det.





Dyrespor 







Mejeriprodukter



Cremefraiche. 

Jeg vil lave cremefraiche 38%, da jeg på et tidligere indkald prøvede at lave krydderost.
Jeg tog udgangspunkt i opskriften. Og købte piskefløde og kærnemælk.


Hvad er cremefraiche.
Industrialiseringen af surmælk begyndte omkring 1800.
Cremefraiche er et surmælksprodukt dvs. det er mælk eller fløde der er syrnet med en mælkesyrekultur. Syrningen er en metode til at bevare mælke/fløden, hvor man ved at sænke pH opnår at uønskede bakterier ikke kan vokse i mælken/fløden efter pasteuriseringen. Der er i Danmark mange syrnede produkter, f.eks. yoghurt, ymer, ylette, tykmælk, cremefraiche og kærnemælk. Ofte syrner man også disse mælkeprodukter for at give dem en frisk og let syrlig smag og en tyktflydende konsistens.
Cremefraiche er en syrnet fløde. Navnet er fransk og betyder fløde med frisk smag. Syrningen giver en frisk smag og en tyk cremet konsistens, hvor fedtindholdet typisk ligger på hhv. 34 og 17% (http://www.videnommad.dk/index.php?id=14&mid=225)



Jeg skal bruge gryde, ske og termometer.





Jeg hældte fløden i gryden, og forsøgte at holde øje med temperaturen, trods et digitalt termometer der havde svært ved at måle den lave temperatur lykkedes det mig desværre at ikke at tage gryden af ved de 21 grader, to minutters uopmærksomhed resulterede i en temperatur på 43 grader , jeg afkølede derfor fløden til de 21 grader og tilsatte så kærnemælken.
Jeg må vente til i morgen for at se om det er en ommer eller om det er lykkedes.







RESULTAT følger i morgen

Så er det middag og et døgn siden cremefraicen blev sat til hvile, det er 
spændende om det blevet godt.

Færdig:


Der er vist lige som det skal være...








I skoven og dyrehaven


Friluftsliv
En tur i skoven og dyrehaven


Jeg har valgt at tage mine to børnebørn med en tur i skoven. Børnene er 1,5 og 2,5 år, vi har taget æbler og gulerødder med på turen så vi går i dyrehaven.
Jeg vil give børnene en oplevelse af dyr i det fri, hvordan man forholder sig til dyr man ikke kender, og en respekt for dyrene og deres omgivelser. Jeg vil vise dem forskellen på hanner og hunner, vi skal se på deres gevir.
Jeg vil lade børnene håndfodre dyrene.
Ud fra et pædagogisk syn vil jeg hjælpe børnene til at forstå hvilket natursyn man kan have når vi færdes på dyrene og skovens præmisser .
Jeg vil give den en oplevelse af at det vi gør sammen med andre kan give en gode oplevelser og gode erfaringer( Todsson, 2006).

Med udgangspunkt i at det man lærer gennem selve læreprocessen ofte sætter sig dybere end enkelte til-lærte færdigheder - og kundskaber.  vil jeg bruge dyrene og naturen som et fælles tredje, og håbe at børne og os voksne vil få en oplevelse af at komme i flow. Gennem den pædagogiske proces overtager vi,- ofte og helt ureflekteret grundlæggende prædispositioner, værdiopfattelser og antagelser. Disse bestemmer den enkeltes indre verden, giver normer, vurderinger og selv forståelser og tildeler roller og og bestemmer hvordan vi handler. (Todsson 2006)

Det at arbejde pædagogisk i naturen er også med at danne børnene, Todsson beskriver dannelse som mere eller mindre gennemarbejdede og systematiserede hypoteser om relationen mellem pædagogikkens mål og opgaver  og spørgsmål  knyttet til ontologi, epistemologi, antropologi og aksiologi, sammen med sociologi og psykologi.

At tage en gruppe børn med i skoven/dyreparken er nok ikke en klar definition på fritufliv, men nok snarer en friluftaktivitet, men omvendt skiver Lasse Edslev at kendetegnet ved friluftliv er at det i høj grad kræver løsning af fælles praktiske opgaver. Det at man under en tur alle vil kunne have følelsen af at gøre fælles erfaringer, supplere hinanden og arbejde for et fælles mål. Det at enhver deltager kan finde sig selv involveret i selvforglemmende arbejdsprocesser og oplever den glæde det er at udrette noget sammen som er meningsfuldt og nødvendigt.( Edslev, Lasse, s. 192) Jeg vil ud fra den definition godt kunne sige at denne tur var en friluftliv, da både oplevelsen, fodringen og dyrelivet gav fælles erfaringer og at vi arbejdede mod et fælles mål. Alle var involveret ogdet gav mening.








Når vi kommer til indgangen er der en præsentation af hvilke dyr vi vil kunne møde, hvordan dyrene lever og hvordan vi skal forholde os til dem.


Vi var rundt i parken og mener at have set de forskellige arter, og for de små børn var det lettest at se hvem der var hanner og hvem der var hunner.


Gode illustrationer, som fint viser små børn forskellen på dyrene.




Rigtigt godt med retningslinjer, som jeg også viste børnene. Det er vigtigt at orientere sig om hvad må  og ikke må. Det handler om hvordan man f.eks opfører sig i snevejr, om man må fodre dyrene, og hvad når dyrene er i brunst. 




Hvad er friluftsliv:

Friluftsliv er et kulturfænomen (Todsson 2006)

Spørgsmål der er vigtige når der skal planlægges pædagogiske aktiviteter i  dette tilfælde naturen, er hvilke værdier og kvaliteter som friluftsliv kan give den enkelte, til et socialt fællesskab og til samfundet, og under hvilke forudsætninger. Man må sige at tur for mindre børn i skoven er en meget stor oplevelse, der er meget at se på, forholde sig til, og ikke mindst for sanserne. De skal liste, være forsigtige, klappe blidt, holde gulerødderene roligt frem, samtidig med at det er fint med en vis respekt for at dyrene er store og kan blive farlige. Vi havde stor opmærksomhed på hvvd der lå i skovbunden, om der var noget der kunne tages med hjem og arbejdes videre med.

Friluftsliv er et rigt liv med enkelte midler i nær kontakt med naturen, et liv som engagere os fuldstændigt og integrere når det gælder krop, tanker og følelser.

God pædagogisk virksomhed i friluftslivet er at man aktivt og talentfuldt bruger situationen, at undersøge, skabe, tage vare på, og benytte pædagogiske udfordringer og muligheder, som ligger i rækken af situationer vi møder når vi lever i friluftslivet.(Todsson 2006)

                                                SITUATION

                                   HANDLING              FORSTÅELSE






Vi har valgt at tage lidt grøntsager og frugt med til fodring, dette har jeg gjort for at give børnene et tætter kontakt med dyrene og en mulighed for at klappe dem, samt give et fortrolighed med dem.
Læring på denne måde er med til at give et grundlæggende forhold til sig selv. (Todsson 2006)


Det handler her om samarbejde og en susce. Hun var lidt urolig for om han ville bide.

Sikke en flot han, med et stort flot gevir.


Hun ville kun have gulerødderene, hvis de var i mindre stykker.
  


Dyr i flok, vi skulle liste hvis ikke de skulle flytte sig.






Dyrene var heldige, mange havde valgt at komme i skoven, og de var ikke særlige sultne, hvis vi ville have dem til at spise skulle vi bide gulerødderne i mindre stykker, de var simpelthen for dovne og mætte at ville arbejde særligt meget for maden.



Der er meget der skal ses og ud forskes.


Masser af agern. 



Vi har samlet agern, så vi kan komme hjem og bruge dem kreativt.



Vi besøgte også vildsvinene, men dem kunne man ikke komme tæt på, så her talte vi om hvorfor de var lukket inde bag hegnet. Vi prøvede at få nogle billeder, så vi kunne sume tætter ind og så bagefter kunne se dem.






Et vildsvin der spiser helt alene.


Lidt til fantasien og kreativiteten.