Jord til bord og æstetik

En hyggelig måde at servere frugt og grønt på.

Jeg købte tre squash og udhulede dem, skar hjul af gulerødder og så var det bare at bruge fantasien.
Squashen kunne holde et døgn, så dagen efter var toget igen på banen men denne gang til frugt.

TOG er det store hit, så hvorfor ikke slå to fluer med et smæk. I år blev karsen sået i Thomas Tog

De tre store på  2,5 år klare næsten at male det hele selv, men lille Celina på 1,5 år måtte lige have lidt hjælp, men oplevelsen og maling på fingrene var også et hit hos hende.

Stor koncentration

Så skulle der pyntes med fjer i flere farver.

Klat til at så karse

Jubii hvor flot

Biotopopgave 6

Biotopopgave 6 

Naturfænomener:

Jeg har valgt at se på to forskellige naturfænomener, det ene er det som har optaget en hel befolkning og som også var et tema i nyhederne og er et naturfænomen som kun kan opleves når det lige finder sted, man kan selvfølgelig opleve det ved at google det, men som en naturlig oplevelse er det en sjældenhed. Derudover har jeg valgt at arbejde med vand, men ud fra hvad  der er flydere og hvad der er dykkere. Min målgruppe vil for begge opgave være de ældste børn i en børnehave, det vil sige de børn der fysisk og kognitiv har en større forståelsesrammer og selv vil kunne fremstille enkelte produkter.

Hvad er naturfænomener:

Naturfænomener er noget der sker uden for menneskers magt. Det kan være vulkaner, jordskæl, når fuglene trækker mod syd ( sort sol), orkaner, tyfoner osv., men også forståelse at tyngekraften, lydbølger.

Hvordan arbejder vi med naturfænomener:

Elfstrøm skriver at børn lige som forkere, udforsker, undersøger og og eksperimentere for at finde svar på videnskabelige spørgsmål. Men for at de kan få informationen til at hænge sammen med deres egne erfaringer er det godt at de har andre at dele disse oplevelser/erfaringer med.Det er også godt at de kan skabe en sammenhæng med tidligere eller tilsvarende oplevelser, for at forstå f.eks fysiske, kemiske eller biologiske processer. For at opnå størst viden er det godt at tage udgangspunkt i at begynde hvor de er nysgerrige og at de ser at hverdagen indeholder mange fænomener, der høre til under et naturvidenskabelige emneområder. (Efstrøm, Angala m.fl. s7).

Planlægning af naturvidenskablig didaktisk forløb:

Jeg vil udvælge et model, i dette tilfælde SMTTE-modellen, derudover vil opbygningen af forløbet karakeistre sig ved at børnene bedst lærer sig naturvidenskab ved at udføre deres egne undersøgelser. Det vil være selve aktiviteten der vil være i fokus, hvor børnene så skal udforske og undersøge det er en undervisnings form der internationalt ofte går under betegnelsen "Inquiry Based Science Education". Ifølge Judith og Normann Ledermann(2004) didaktikere inden for naturvidenskab, indebærer denne form for undervisning at børnene får lov at stille deres egne spørgsmål, planlægge deres egne undersøgelser, anvende naturvidenskabelige metoder og tolke deres egne resultater. Dette vil i mit projekt være styret lidt mere af pædagogen men med udgangspunkt i børnenes øjeblikkelig situation og engemangt.  (Efstrøm, Angala m.fl. )

Jeg vil hjælpe børnene med at arbejde ud fra flere trin.

• formulering af problemet (Hvad flyder og hvad synker)
• Observation. ( Fylde et kar med vand, fremstille eller anvende forskellige ting og lade det dumpe ned i vandet)
• Formulere en hypotese. ( hvad TROR vi flyder og hvad TROR vi synker).
• Indifikation og kontrol af variabler: ( tung og let)'
• Afprøvning af hypotensen
• Indsamle data.
• Tolkning af data. ( havde størrelsen en betydning, var det materialets art elller ?)
• Konklussion.

 (Efstrøm, Angala m.fl.s. 10 )

SMTTE-model

• Sammenhæng:De store børn i børnehaven 5-6 år.. Vand, og rekvisitter, 
• Mål: Give børnene et kendskab til hvorfor noget flyder og noget synker. Hvordan kan et tungt skib sejle uden at synke.
• Tegn: Sanseindtryk, hvordan finder børnene en forståelse for hvad der kan f.eks holde ting oppe.Glæde og undren.
• Tiltag: Jeg vil bede børnene medbringe ting hjemmefra som de tænker vil enten flyde eller synke, og så vil vi eksperimentere med det og arbejde ud fra de tidligere omtalte trin.
• Evaluere:her vil børnene og jeg se på forløbet. Jeg vil som pædagog i forløbet registrere hvad jeg observere, og sluttelig samle op om noget skulle have været anderledes. 

Jeg vil i hele forløbet rette til i tiltag ud fra de tegn jeg observere.

Sten indsamlet ved en tidligere friluftstur. (mon de flyder eller synker)

Kan sne mon flyde?

Eller hvad sker der med sten?

Jeg vil sammen med børnene lave et papir skib.

Vi starter med et stykke papir.

Det foldes på midsten

....og bøjes ind i bege hjørner

så foldes begge flapper om på hver side og nu har vi en hat.Så skal enderne bare foldes.

Et færdigt skib..... nu må vi om det kan sejle.

Eksperiment:

Vi fylder et badekar og tester forskellige rekvisitter af forskellige materialer som børnene medbringer.


 Materiale                             flyder                             synker

Vinprop                                     x
papirskib                                   x
Sten                                                                                    x
Sugerør                                     x
Plastikkrus                                x(uden vand)                   x (når det er fyldt med vand)
Legedyr                                    x                                      
Vaskeklud                                                                         x ( når det har optaget vand)
Byggeklods                              x
Plastiktallerken                        x

Det samlede projekt skulle gerne give børnene en fornemmelse af massefylde.

Viden om vands massefylde:

Vi ved at en genstand der ikke er vandsugende kan enten flyde eller synke hvis man ligger den i vand.
Når man kender massefylden (densiteten) af vand som er 1000 kg/m2, så siger man at genstande med en højere massefylde end vands vil synke og omvendt genstande med en mindre massefylde end vands vil synke. Genstande med lige præcis den samme som vand, vil det afhænge af bevægelser og temperaturer i vandet om den synker eller flyder.
Flydeevnen kan også afhænge af om genstandene indeholder luft.
(http://www.nbi.ku.dk/spoerg_om_fysik/fysik/synkeflyde/)

Billeder af projektet:

Solformørkelse

Hvad er solformørkelse:
Solformørkelse er en sjælden oplevelse i år skete det d. 20. marts 2015 om formiddagen.Næste solformørkelse ventes først i Skandinavien i år 2126.
Månen glider langsomt ind foran solen, og får dag til at blive til nat for en meget kort stund, denne varede højst 2 minutter og 47 sekunder. En solformørkelse sker når månen placere sig præcis mellem solen og jorden.Når formørkelsen er total dækker månen hele solskiven. Solen er 400 gange større end månen men da afstanden også er 400 meter vil månen kunne skygge for hele solen.(http://illvid.dk/universet/solen/solformoerkelse-rammer-europa)

Jeg vil i et pædagogisk forløb læse om solformørkelse, og også vise film på nettet inden jeg vil tage børnene  med ud og få oplevelsen live. Jeg vil på forhånd have købt de rigtige briller og børnene vil blive informeret om ikke at tage brillerne af under formørkelsen. Vi vil lege med lys og lave skygger og ad den vej få en forståelse af hvad det er der sker på himlen.
Jeg vil lade dem tegne en sol og så ved hjælp af at klippe en pap-måne prøve at lade månen køre ind over solen og ad den vej se solen være gemt af månen.

Hver måned rotere månen hele vejen rundt om jorden, for at en solformørkelse kan ske. Når det ikke sker hver måned skyldes det at månens bane hælder en smule i forhold til jordens banen om solen. så det er kun under særlige forhold at solformørkelsen foregår.

 Her er månes på vej ind over solen og om kort tid sker formørkelsen.

Nu er der total formørkelse, kun en meget svag lys stribe ses

Så er månen passeret.

ARoS kunstmuseum

ARoS Kunstmuseum 

Jeg har i min opgave valgt ARoS da det er stort og landskendt. Jeg havde også tænkt på DEN GAMLE BY eller det nye Moesgaard museum. Valget faldt på ARoS, da jeg selv er optaget af regnbuen og det univers der åbner sig når man anskuer huse,blomster eller sågar en hel by gennem forskellige farver. Jeg tænkte også at det ville en oplagt mulighed for at arbejde med farver og hvilken indvirkning og mulighed lys giver.

ARoS har en samling af Danmarks ældste kunst uden for København. De ældste værker er fra 1769, og de første værker var oftest danske først fra 1960 érne begyndte man at købe udenlandske værker.. Kunstsamlingen består af ialt 10.000 værker inden for maleri, skulptur , fotografi, grafik samt installations og video kunst.
Udstillingen byder på fascinerende fortællinger og mange oplevelser. Man bliver indviet i skiftende tiders kunst og menneskesyn.
Det er museets mål at have mennesket i centrum, både i den nye og den ældre kunst. Kunsten på ARoS har til mål at være både vedkommende, og at man som gæst kan genkende sig selv i mødet med kunstværkerne.

ARoS og børn.
ARoS har en junior klub der er for børn fra 3-12 år.
Målet er at Leg og Læring går hånd i hånd, hvor kunsten kan læres på en sjov og utraditionel måde. Juniorværksted kan benyttes af hele familien hvor man er fælles om et kunstprojekt, der tilbydes også Juniorpakker for skoler og institutioner.
Hver søndag er der rundvisning for børn. For de 3-7 årige er der et "fortællertæppe" som henvender sig til de mindste og der er efterfølgende en spændende rundvisning, hvor varigheden er ca. 30 minutter, ligeledes er der en juniorundvisning henvendt til børn op til 12 år.
Skoler og institutioner tilbydes værkstedspakker bestående af omvisning på museet efterfulgt af konkret arbejde i museets værksted.

Handicappede.
Museet er handicap venlig, der er både elevatorer og slidsker så man kan komme omkring, alle udstillinger har så brede gange at det er muligt at komme rundt med en kørestol, og der er siddepladser mange steder så både ældre og gangbesværede kan få et lille hvil mens man oplever.

BOY, var nok det som ARoS i første omgang blev kendt på. Han fylder godt op på museet og han er lavet af et materiale som gør ham helt levende.

Bamse udstilling.

Denne udstilling var spændende for børnene og gav mange snakke om hvilke bamser de havde der hjemme. 

Her havde vi en snak om de forskellige beklædninger, hvilke farver og personligheder bamserne havde.

Lys og skygger 

Lyset tændte  og slukkede og kom op på forskellige ting i et mørkt rum, dette gav forskellige skygger i loftet og på væggene. 

Der var også lys i forskellige farver der påvirkede motiverne, og gjorde nogle mere uhyggelige end andre. (lyseffekt)

REGNBUEN

Hvordan dannes en regnbue.

Regnbuen dannes ved afbøjninger og spejling  og derved farvespredning af solstrålerne i vanddråberne.

Regnbuen ses som en lysende cirkel på himlen.

Den der ser regnbuen ser kun det lys, der kastes tilbage i en vinkel på 42 grader med solens retning.

Regnbuen ses hvis man står med solen i ryggen og kikker på en tæt mængde dråber.

Farverne afbøjes forskelligt og det giver dråberne i en højde et rødt lys og andre højder andre farver.

Afbøjningerne sker inde i regndråben. Lyset brydes i en vinkel på 42 grader, som også er buens vinkel.

http://illvid.dk/naturen/miljoe/saadan-dannes-regnbuen

Lysets og farvernes effekt på om byen så mørk, dyster, glad og sjov ud. Vi talte om farvernes indvirkning på stemningen.

Farvens indvirkning ud i horisonten.

Solen ind i regnbuen.

Lys og spejl. Vi vendte hovedet.

Pædagogisk planlægning:

Jeg vi anvende SMTTE-modellen, samt Malcolm Ross- model for æstetisk pædagogisk praksis.

Jeg vil som udgangspunkt arbejde med Vygotsky NUZO.   Jeg vil arbejde i flere forskellige arbejdsrum. Hjemme i institutionen vil vi male og tegne med farver, vi vil blande farver og se hvilke farver der er primærfarver og hvad der sker når disse blandes. Vi vil arbejde med lys og mørke og opleve hvordan man skaber skygger.

SMTTE:

• Sammenhæng: De 5-6 årige. Arbejde med farver, maling, forskellige farver cellofanpair og med lys og mørke.
• Mål: Give børnene et indblik i farver og lysets muligheder og virkemidler. Få øje på kunsten.
• Tegn. Glæde, undren og fascination.
• Tiltag: Vi vil lege og eksperimenter med farver og lys.
• Evaluering:Hvad fik børnene ud af det og kunne de se en sammenhæng med arbejdet og kunsten.

Malcolm Ross model for æstetisk praksis:

Gennem æstetisk virksomhed kan man se sig selv og andre og den kulturelle omverden i et nyt lys, og at det æstetiske sprog er særligt velegnet til formidling og bearbejdning af følelsesmæssige og personlige forhold.Ross har taget udgangspunkt i Witkin som anvender det engelske ord feeling der rummer både det fysiske at sanse og en indre tilstand af en følelse. Ross har videreudviklet Witkins tanker og han fremhæver at følesesintelligensen primært bliver udviklet gennem æstetisk virksomhed, fordi man herigennem har mulighed for at udtrykke og bearbejde sine følelser samt spejle dem i andres reaktioner. Han er også blevet inspireret af Piaget som beskriver barnets kognitive strukturer, Ross der på tilsvarende vis dannes følelsesmæssige strukturer, der fungere som som indre strukturer, der organisere følelserne. Disse strukturer forbindes og nuanceres gennem sanseoplevelserne.

( Ringsted, og Froda, 2008, Plant et træ: s.29-30)

Produkt:

En regnbue, lavet af isoleringsrør og celofanpapir.

Børnene kan så få den omkring hovedet og opleve forskellige ting, f.eks byen eller at en hvid blomst ser forskellig ud afhængig af hvor i regnbuen de ser ud.

Her ses regnbuen udefra.

Og disse sidste to billeder er taget indefra.

Litteratur ;

Ringsted og Froda, 2008, 3.oplag

Edslev, Lasse, 2012. 2. udgave, 3. oplag, kap 8