Giraffen Gumle boede alene på
savannen. Han havde aldrig set
andre dyr, han havde ikke engang
set sig selv. En dag kom han forbi
et spejl. "hvem er dog det?"tænkte
han. Der må findes nogle andre som
mig. Giraffen Gumle forlod for første
gang i sit livsavannen for at finde nogle
der lignede ham se
Først mødte Gumle geden Gudrun. ”Vi kan være venner!” sagde
Gumle glad. ”nej” svarede geden” jeg har en stribe på ryggen og du er fyldt med
pletter, det går ikke.”
Gumle græd og græd. ”dumme pletter” tænkte han, så begyndte
det at regne og Gumle besluttede sif for at tage et bad og vaske pletterne af.
Han skurrede og skrubbede, men pletterne ville ikke gå af, så Gumle træskede
videre og i sin søgen efter en familien eller bare nogle venner.
Så mødte han koen Karen ”se du har pletter lige som mig, vi
kan være venner” sagde Gumle glad. ”nej, svarede koen, vores pletter ligner jo
slet ikke hinanden”
Gumle besluttede sig for at finde nogle pletter til koen
Karen, men han kunne kun finde firkanter. ”der må altså være nogen derude
ligesom mig,” et eller andet sted.
Så fandt Gumle hesten Hedvig. Han ville heller ikke være
venner, men han ville gerne hjælpe Gumle med at lede efter en familie, og
sammen kikkede de på et verdenskortet i Hedvigs atlas.
Du skal lede i legeland” sagde Hedvig og Gumle sagde pænt
farvel og tak for hjælpen. Så traskede han videre, han gik hele dagen og
fortsatte til langt ud på natten.
'
Dagen efter nåede Gumle endelig til legeland. De så han ikke
bare en, men to der så ud ligesom ham og havde pletter magen til ham. ” vi kan
være venner” sagde Gumle. ” ja det kan vi i hvert til fald, bare kom og leg med
os. Gumle blev jublende glad. Nu havde han nogle venner og fra den dag af besluttede
han, at han gerne ville være venner med alle andre dyr, hvis de ikke havde
nogle venner, også selvom de ikke så ud lige som ham, selvom man ikke ligner
hinanden kan man godt være venner. Og fra den dag af blev Gumle venner med alle
dem der ville være hans venner.
