Vikingetiden.
Vikingetiden er fra år 800-1050
efter Kristi fødsel.
Vikingetiden er den første epoke
hvor man har dokumentation for at skandinaverne drog ud i langt ud i verden.
Håndværkere og handlende satte for førstegang skandinaverne på det internationale
handelskort ved at være på de store internationale handelspladser.
Statsmagten manifisterede sig ved
at etablere vikingeborge, velsejlende skibe, broer og veje. Landsbyerne
voksende og i samme takt voksede landbruget.
Vikingerne var kødspisere med hang
til porse øl.
Gennem analyser af måltidsrester i
lerkar og af knogler fra store danske udgravninger kan man se kød har været en
væsentlig del af vikingernes kost. Ud fra undersøgelser af skeletter kan man
også se at vikingerne i de fleste af
årets måneder har haft adgang til et sundt og alsidigt forråd af ingredienser.
Vikingernes kvæghold var efter alt at dømme stort, undersøgelser peger på at
bonden bevidst har forøget gårdens kødproduktion gennem avl og kastration.
Vikingernes dagligdagsmad har været
stuvninger med kød og grøntsager smagt til med forskellige urter. Derudover var
supper, grød, vælling, kogte grøntsager, brød og forskellige typer af kød det
der udgjorde hovednæringen.
Man gjorde sit bedste for at
udnytte alt fra dyret, så lige efter slagtningen anvendte man blod og indvolde.
De indre organer brugte man nok som gryderetter. Fedt blev afsmeltet og tarme
blev renset og gemt til pølseproduktion.
Vikingerne bagte også brød af
forskellige slags, man bagte på pander men man fremstillede også en slags ovne,
det har ikke været helt let i de udgravninger man har gjort at se hvordan disse
ovne så ud i virke.
Vikingerne har også samlet nødder
og svampe, bær og frugter. Man mener at specielt æblet har haft en særstatus, da
der i den nordiske mytologi fortælles om gudinden Ydun, der vogtede over
gudernes magiske æbler, der sikrede evig ungdom.(Buhl, Bettina , 2010, ”Historien
om danskernes mad i 15.000 år”)
Pædagogisk tiltag i forhold til jord til bord.
Med udgangspunkt i en SMTTE-model
vil vi give børnene en oplevelse af hvor vigtigt det i vikingetiden var at
bruge miljøet maksimalt. Vi vil give børnene en indsigt i de forskellige
natursyn der hersker. Hvem er naturen til for og hvordan udnytter vi den og behandler
den. Vi vil perspektivere til den dagligdag børnene kender hvor mad er en selvfølgelighed
hvor de færreste kender til processerne bag, smør, ost, fedt og andre helt almindeligt
forekomne varer i skabet og køleskabet.
Natursyn handler om menneskers
holdning til naturen, og hvordan man kan bruge og udnytte omgivelserne, hvor
natursyn i høj grad handler om etik. Det er vigtige er om naturen er til for
menneskets skyld eller omvendt at naturen har en egenværdi, som vi mennesker må
rette os ind efter og respektere. (Edslev, Lasse, s 269, ” Natur og miljø i
pædagogisk arbejde”)
Fedt og fedtegrever er en gammel spise, det handlede om at udnytte grisen optimalt, samtidig med at man som hårdt arbejdende havde brug for mad der gav godt med energi og samtidig havde brug for at holde sig varm.
Opskrift:
Svinespæk
Løg
Æbler
Jeg startede med at skære spækslaget i små tern, varmede dem op i gryden og for hver gang der var nok fedt smeltet hældte jeg ternede over i en si og siede fedten over i en anden gryde. Denne proces forsatte jeg med til spækternende
Var blevet helt tørre og blev lagt på køkkenrulle. Nu havde jeg så fedtegrever der bare lige skulle have et let strøg salt.
Fedten i gryden ved siden af blev tilsat æbler og varmede igennem, så siede jeg igen og varmede igen med løg, da jeg gerne ville beholde løgene i fedten.
Fedten blev hældt i skål og sat på køl.
Spækslagene skulle skæres til små tern.
Så er de klar til at komme i gryde 1, jeg vekslede mellem to gryder den ene havde jeg sat en si over.
Tålmodighed er en del af processen, og den lidt dårlige fedt lugt.
Der skulle tilsættes løg
Tern til afdrypning af fedt.
Klar til at medbringe til familie påskefrokosten
Retten var en succes, da de fleste ved bordet syntes den smagte fantastisk, med undtagelse af min mand der elsker fedt under pålæg. Han syntes at kogeprocessen havde lugtet af døde dyr og havde svært ved at abstrahere fra det.
HA HA synd for ham.
Pærevælling:
Opskrift:
6 pærer
2 kopper vand
2 skefulde honning
1 kop knækkede byggryn( jeg kunne kun få ruggryn)
4 kopper mælk
lidt salt
Jeg har tilsat lidt vanille.
Alle ingredienser.
Mælk og gryn sættes til at simre let i ca. 30 min.
Pæreren skrælles og halvveres.
Pærerne kommes i en gryde med 2 skefulde honning og koges halv møre.
De færdigkogte pære, skæres i mundrette stykker.
Saften og pærerene kommes i vællingen og koges let.
UHM... det smager vældig godt og dufter skønt.
