dorthe: Biotopopgave 6

Biotopopgave 6

Naturfænomener:

Jeg har valgt at se på to forskellige naturfænomener, det ene er det som har optaget en hel befolkning og som også var et tema i nyhederne og er et naturfænomen som kun kan opleves når det lige finder sted, man kan selvfølgelig opleve det ved at google det, men som en naturlig oplevelse er det en sjældenhed. Derudover har jeg valgt at arbejde med vand, men ud fra hvad der er flydere og hvad der er dykkere. Min målgruppe vil for begge opgave være de ældste børn i en børnehave, det vil sige de børn der fysisk og kognitiv har en større forståelsesrammer og selv vil kunne fremstille enkelte produkter.

Hvad er naturfænomener:

Naturfænomener er noget der sker uden for menneskers magt. Det kan være vulkaner, jordskæl, når fuglene trækker mod syd ( sort sol), orkaner, tyfoner osv., men også forståelse at tyngekraften, lydbølger.

Hvordan arbejder vi med naturfænomener:

Elfstrøm skriver at børn lige som forkere, udforsker, undersøger og og eksperimentere for at finde svar på videnskabelige spørgsmål. Men for at de kan få informationen til at hænge sammen med deres egne erfaringer er det godt at de har andre at dele disse oplevelser/erfaringer med.Det er også godt at de kan skabe en sammenhæng med tidligere eller tilsvarende oplevelser, for at forstå f.eks fysiske, kemiske eller biologiske processer. For at opnå størst viden er det godt at tage udgangspunkt i at begynde hvor de er nysgerrige og at de ser at hverdagen indeholder mange fænomener, der høre til under et naturvidenskabelige emneområder. (Efstrøm, Angala m.fl. s7).

Planlægning af naturvidenskablig didaktisk forløb:

Jeg vil udvælge et model, i dette tilfælde SMTTE-modellen, derudover vil opbygningen af forløbet karakeistre sig ved at børnene bedst lærer sig naturvidenskab ved at udføre deres egne undersøgelser. Det vil være selve aktiviteten der vil være i fokus, hvor børnene så skal udforske og undersøge det er en undervisnings form der internationalt ofte går under betegnelsen "Inquiry Based Science Education". Ifølge Judith og Normann Ledermann(2004) didaktikere inden for naturvidenskab, indebærer denne form for undervisning at børnene får lov at stille deres egne spørgsmål, planlægge deres egne undersøgelser, anvende naturvidenskabelige metoder og tolke deres egne resultater. Dette vil i mit projekt være styret lidt mere af pædagogen men med udgangspunkt i børnenes øjeblikkelig situation og engemangt. (Efstrøm, Angala m.fl. )

Jeg vil hjælpe børnene med at arbejde ud fra flere trin.

formulering af problemet (Hvad flyder og hvad synker)
Observation. ( Fylde et kar med vand, fremstille eller anvende forskellige ting og lade det dumpe ned i vandet)
Formulere en hypotese. ( hvad TROR vi flyder og hvad TROR vi synker).
Indifikation og kontrol af variabler: ( tung og let)'
Afprøvning af hypotensen
Indsamle data.
Tolkning af data. ( havde størrelsen en betydning, var det materialets art elller ?)
Konklussion.

(Efstrøm, Angala m.fl.s. 10 )

SMTTE-model

Sammenhæng:De store børn i børnehaven 5-6 år.. Vand, og rekvisitter,
Mål: Give børnene et kendskab til hvorfor noget flyder og noget synker. Hvordan kan et tungt skib sejle uden at synke.
Tegn: Sanseindtryk, hvordan finder børnene en forståelse for hvad der kan f.eks holde ting oppe.Glæde og undren.
Tiltag: Jeg vil bede børnene medbringe ting hjemmefra som de tænker vil enten flyde eller synke, og så vil vi eksperimentere med det og arbejde ud fra de tidligere omtalte trin.
Evaluere:her vil børnene og jeg se på forløbet. Jeg vil som pædagog i forløbet registrere hvad jeg observere, og sluttelig samle op om noget skulle have været anderledes.

Jeg vil i hele forløbet rette til i tiltag ud fra de tegn jeg observere.

Sten indsamlet ved en tidligere friluftstur. (mon de flyder eller synker)

Kan sne mon flyde?

Eller hvad sker der med sten?

Jeg vil sammen med børnene lave et papir skib.

Vi starter med et stykke papir.

Det foldes på midsten

....og bøjes ind i bege hjørner

så foldes begge flapper om på hver side og nu har vi en hat.Så skal enderne bare foldes.

Et færdigt skib..... nu må vi om det kan sejle.

Eksperiment:

Vi fylder et badekar og tester forskellige rekvisitter af forskellige materialer som børnene medbringer.

Materiale flyder synker

Vinprop x
papirskib x
Sten x
Sugerør x
Plastikkrus x(uden vand) x (når det er fyldt med vand)
Legedyr x
Vaskeklud x ( når det har optaget vand)
Byggeklods x
Plastiktallerken x

Det samlede projekt skulle gerne give børnene en fornemmelse af massefylde.

Viden om vands massefylde:

Vi ved at en genstand der ikke er vandsugende kan enten flyde eller synke hvis man ligger den i vand.
Når man kender massefylden (densiteten) af vand som er 1000 kg/m2, så siger man at genstande med en højere massefylde end vands vil synke og omvendt genstande med en mindre massefylde end vands vil synke. Genstande med lige præcis den samme som vand, vil det afhænge af bevægelser og temperaturer i vandet om den synker eller flyder.
Flydeevnen kan også afhænge af om genstandene indeholder luft.
(http://www.nbi.ku.dk/spoerg_om_fysik/fysik/synkeflyde/)

Billeder af projektet:

Solformørkelse

Hvad er solformørkelse:
Solformørkelse er en sjælden oplevelse i år skete det d. 20. marts 2015 om formiddagen.Næste solformørkelse ventes først i Skandinavien i år 2126.
Månen glider langsomt ind foran solen, og får dag til at blive til nat for en meget kort stund, denne varede højst 2 minutter og 47 sekunder. En solformørkelse sker når månen placere sig præcis mellem solen og jorden.Når formørkelsen er total dækker månen hele solskiven. Solen er 400 gange større end månen men da afstanden også er 400 meter vil månen kunne skygge for hele solen.(http://illvid.dk/universet/solen/solformoerkelse-rammer-europa)

Jeg vil i et pædagogisk forløb læse om solformørkelse, og også vise film på nettet inden jeg vil tage børnene med ud og få oplevelsen live. Jeg vil på forhånd have købt de rigtige briller og børnene vil blive informeret om ikke at tage brillerne af under formørkelsen. Vi vil lege med lys og lave skygger og ad den vej få en forståelse af hvad det er der sker på himlen.
Jeg vil lade dem tegne en sol og så ved hjælp af at klippe en pap-måne prøve at lade månen køre ind over solen og ad den vej se solen være gemt af månen.

Hver måned rotere månen hele vejen rundt om jorden, for at en solformørkelse kan ske. Når det ikke sker hver måned skyldes det at månens bane hælder en smule i forhold til jordens banen om solen. så det er kun under særlige forhold at solformørkelsen foregår.